Fortsæt til indhold

53-årige Grete fra Hvidovre igen med i Studenterrevyen

Arkiv
Arkiv

Sidste år debuterede Grete på den store scene, da hun tog springet og medvirkede i Studenterrevyen 2015, og siden da har hun stort set ikke stået stille. Efterfølgende blev hun hyret til Markfest i Skovshoved og af private virksomheder til arrangementer med hendes bramfri viser. Dette har ført til et samarbejde med pianist Kim Preuthun, og disse to er nu ved at planlægge et kommende show, som de skal ud og optræde med for første gang til april i år. Hun blev udtaget til Familie Journalens og DK4’s store Dansktop Talentshow, hvor hun optrådte med den moderne bakkevise “Golfsangen”, der er skrevet af Sigurd Barrett. Desværre nåede hun ikke podiets øverste trin, men fik en del omtale for sit sangvalg, der var noget anderledes end det øvrige felts. Grete medvirkede som nævnt i Studenterrevyen for første gang sidste år, og det var et kæmpe boost for hende. Hun elsker den unge energi, der er omdrejningspunktet i Studenterrevyen, samtidig med at hendes bastante og myndige ydre skaber den perfekte kontrast til den løsslupne ungdom. Studenterrevyen er som bekendt en over 100 år gammel revy, der har samtlige af Kongehusets medlemmer som tidligere skuespillere. Derudover har store skuespillere som Ghita Nørby, Bodil Udsen, Jytte Abildstrøm, Cecilie Stenspil og Axel Strøbye en fortid i revyen.