Fortsæt til indhold

Banedanmark har tryllet banestøjen væk

JØRN DALGAARD MIKKELSEN med et par kommentarer til Banedanmarks Præcisering, den 23/2-2016:

Arkiv
Med venlig hilsen, Jørn Dalgaard Mikkelsen, Engkær 38

Hvad kan vi så bruge dette til? Det er jo en måling af vores infernalske støjniveau her ved Allingvej i Hvidovre. Vi har en meget støjende Holbækmotorvej i baghaven, og nu har Banedanmark beriget os med en togbane. Denne togbane vil støje med 85 DB, når togene buldrer igennem Hvidovre hver time, dag og nat. Hvordan vil det indvirke på beboerne her i Hvidovre, Transportminister Hans Christian Schmidt havde et bud på en sammenligning, da vi mødte ham på Christiansborg d. 19. januar, 2016. Han mente det var lige som en F16 jetjager, der fløj langs med Allingvej 6 gange hver time. Er det et problem? Ja det er et stort problem. Mange beboere vil blive vækket i tidsrummet 2200 – 0700, og dette vil påvirke deres helbred meget negativt. Hvert år dør der flere end 500 danskere af trafik/banestøj, derudover bliver der indlagt ca. 8 -10.000 personer med Hjerte-karsygdomme, slagtilfælde, blodpropper, diabetes, brystkræft og hormonforstyrrelser. Der er en videnskabelig sammenhæng mellem trafikstøj og disse alvorlige sygdomme. Det koster ca. 2 millioner kr. hver gang der bliver indlagt en person på hospitalet. Hvad gør Banedanmark for at reducere støjen? Ingenting? Jeg har kigget rigtig grundigt på den beregning Banedanmark har lavet på jernbane støjen. Jeg beundrer den kreativitet der er lagt i sagen. Banedanmark har fået 85 DB til at forsvinde ved at beregne støjen over hele døgnet, eller året, og så er støjen forsvundet (faldet til 64 DB, Lden=64). Deres kosmetiske støjskærme, der kun dæmper støjen 2 DB har en vigtig funktion, DEN SKJULER TOGENE, så folk får den opfattelse, at togene er usynlige og derfor støjer de ikke når de kører forbi?? Lden er en illusionsberegning og mange beboere langs jernbanen vil blive vækket mange gange pr. nat (2200 - 0700). Jeg synes det er imponerende, at Banedanmark har opfundet en ”TRYLLESTAV” så Banestøjen er helt forsvundet. Nu har Transport Ministeren så vedtaget at vi kun skal have en støjskærm, der giver 2 DB’s reduktion. Den har ingen effekt, og du kan ikke høre om der er 85 DB eller 83 DB. Allingvej er en af de mest trafikramte strækninger i Danmark, og vi er rigtig utilfredse over at vi igen ligger grund til udvidelser af trafikårerne uden at der bliver lavet en effektiv løsning på trafikstøjen. Kære hr. Trafikminister vi giver ikke op, og du skal nok høre nyt inden længe.