Grænsekontrol afslørede mand uden kørekort
Arkiv
Tirsdag ved middagstid stoppede en betjent en bil ved grænsekontrollen i Kruså.
Der sad to mænd i bilen. Føreren af bilen, en 33-årig mand fra Bagenkop, kunne ikke fremvise noget kørekort, da han aldrig havde erhvervet et.
Bilen, som han kørte i var efterlyst på grund af manglende syn og betaling af forsikring. En narkometertest testede ham positiv for brug af amfetamin. Manden blev anholdt og kørt til blodprøveudtagning. Han er nu sigtet for kørsel uden førerret og kørsel med euforiserende stoffer i blodet.