Fortsæt til indhold

Vis flaget med Kræftens Bekæmpelse

Tusindvis af danskere går søndag den 3. april på gaden for at samle ind til kampen mod kræft. Du kan allerede i dag støtte op om den gode sag og melde dig som indsamler til Kræftens Bekæmpelses landsindsamling

Arkiv
Arkiv

- Nogle har mistet familiemedlemmer eller venner, andre vil gerne støtte forskningen, og en del har selv kræft. Der er mange grunde til at støtte kampen mod kræft, og vores erfaringer fra de sidste landsindsamlinger viser, at det lille flag kan være med til at gøre indsamlingen mere personlig, siger Lise-Lotte Dørge, der er indsamlingsleder i Hvidovre. Flagene bliver udleveret sammen med indsamlingsbøtterne, og Lise-Lotte understreger, at det er helt frivilligt, om man vil bruge flaget.

Derfor er din støtte vigtig

De penge, der bliver samlet ind til landsindsamlingen, går til Kræftens Bekæmpelses arbejde med at støtte og hjælpe patienter og pårørende, med forskning og forebyggelse. Kun fire procent af Kræftens Bekæmpelses indtægter stammer fra det offentlige. Resten af indtægterne er afhængige af dig og andre, der vælger at støtte sagen og som samtidig er med til at sikre, at flest muligt overlever kræft, og at mennesker ramt af kræft og pårørende har de rigtige betingelser for, at livet med og efter kræft bliver bedst muligt. - Uanset hvilken grund man har, håber jeg, at rigtig mange vil bakke op om landsindsamlingen. Enten ved at give et bidrag eller ved selv at gå ud med indsamlingsbøtten, siger Lise-Lotte. Alle kan melde sig som indsamler til Kræftens Bekæmpelses landsindsamling. Unge under 18 skal gå to og to, mens børn under 13 skal følges med en voksen. Meld dig som indsamler på 70 12 20 16 eller gå ind på indsamling.dk Få yderligere information hos Lise-Lotte på telefon 51 23 67 02 efter kl. 17.