Så du noget i Skolegade søndag morgen?
Politiet efterlyser vidner til et overfald i SKolegade søndag morgen kl. 05.20
Louise Ritter
Syd- og Sønderjyllands Politi beder nu offentligheden om hjælp til opklaring af et overfald i Esbjerg.
Søndag den 21. februar kl. 05.20 blev en 33-årig mand overfaldet i Skolegade ud for Pizzaria Babylon. Overfaldet fortsatte videre i en port tæt ved.
Videoovervågning viser, at der stod en del personer ved pizzariaet, da overfaldet skete. Den viser også, at en bil forsøgte at komme igennem porten, hvor offeret lå. Politiet vil gerne i kontakt med de personer, som stod ved pizzariaet og føreren af den bil, som forsøgte at passere porten.
Politiet hører gerne fra disse personer eller andre med informationer om sagen på tlf. 114.