Fortsæt til indhold

Den bedste tid er den tid, vi deler med hinanden

Arkiv
Arkiv

I kirken er én af vores opgaver netop at have tid. Tid til at være i de mellemrum, der opstår i vores liv, når store og omvæltende begivenheder ryster os ud af hverdagen, men også tid til at være lige nu og her i hverdagen. Tid til at være sammen. Bedstetid i Risbjerg kirke er en mulighed for god tid til fællesskab og samvær mellem generationer. Her inviteres bedsteforældre, andre voksenvenner eller forældre sammen med deres børn til dejligt samvær den sidste lørdag formiddag i måneden - næste gang den 27. februar kl. 9.30-11. Vi mødes i kirken til historiefortælling og går derefter i værkstedet, hvor vi arbejder med noget, der har med dagens fortælling at gøre. Bedstetid er halvanden times god tid til det bedste - at være sammen med hinanden og dele tid lige nu og her.