Ung mand sigtet for handel med hash
Arkiv
Politiet troppede i går op på en adresse på Tvedvej, hvor de havde oplysninger om, at der foregik handel med stoffer.
De oplysninger viste sig tilsyneladende rigtige. I hvert fald kunne politiet beslaglægge 460 gram hash fra adressens 26-årige mandlige beboer.
Den 26-årige blev efterfølgende anholdt og sigtet for handel med stoffer. Efter endt afhøring blev manden igen løsladt, oplyser lokalpolitiet i Kolding.