Formanden stoppede efter 12 år på posten
- Men generalforsamlingen gik faktisk rigtig godt, - og alle poster blev besat uden besvær, da vi er så heldige at have en masse rigtigt engagerede medlemmer, siger den nyvalgte forestillingsudvalgsformand Louise Frydendahl Ladefoged. Erik Brouer nyvalgtes som formand, og efter generalforsamlingen har Hvidovre Amatørscene følgende bestyrelse: Erik Brouer (formand), Jens Bjerrum (kasserer), Louise Frydendahl Ladefoged (forestillingsudvalgsformand), Michael Witt (menigt medlem), Ann-Pia Cramer-Larsen (menigt medlem), Tobias Nilsson (1. suppleant) og Cecilia Isabella Frederiksen (2. suppleant) Allerede den 29. april er der premiere på forårets forestilling, der hedder "Undskyld", og har Louise Frydendahl Ladefoged som instruktør. Til efteråret får man en rigtig spændende premiere på en forestilling, der hedder "Farven fra det ydre rum", der er bearbejdet fra radiodramaet "The colour out of space" af svenske Tobias Nilsson, der også skal instruere.