Fortsæt til indhold

Udvis imamer der opfordrer til bedrageri

Arkiv
Arkiv

På baggrund af TV2s serie 'Moskéerne bag sløret' opfordrer Venstres politiske ordfører i Odense Byråd, Bo Libergren, til, at religiøse forkyndere, der opfordrer til socialt bedrageri, vold, skatteunddragelse eller prædiker imod demokratiet, udvises, skriver Bo Liebergren i en pressemeddelelse.
"Religiøse forkyndere har en særlig forpligtelse til at være loyale mod lovgivningen og danske værdier.
Hvis vi skal have gjort op med parallelsamfund, er vi nødt til at tage mere håndfaste midler i brug over for de, der direkte modarbejder indvandrernes integration i det danske samfund.
Vi skal klart og tydeligt fortælle, hvad vi som samfund står for – demokrati, individuel frihed, religionsfrihed, ligestilling mellem kønnene og respekt for lovgivningen.
Og hvis man som religiøs forkynder opfordrer til socialt bedrageri eller agiterer mod demokrati og frihedsrettigheder, skal man ikke være i Danmark.
Jeg vil derfor opfordre til, at udvisningsreglerne strammes, så de der opfordrer til socialt bedrageri og svindel mod det danske samfund eller prædiker had og vold, ganske enkelt udvises af Danmark," skriver Bo Liebergren.