Fortsæt til indhold

Tyv vækkede sovende kvinde

Arkiv
Mikkel Hansen

En 72-årig kvinde i nat en forskrækkelse, da hun blev vækket af en indbrudstyv.
Det skete i tidsrummet klokken 03.20-03.40 i en lejlighed på Bygtoften i Sønderborg.
Tyven kom ind af en ulåst dør, og kvinden vågnede, da tyven lyste hende i ansigtet med en lygte.
Tyven stak af med en dametaske indeholdende 1.000 kroner. Tasken blev senere fundet uden penge.
Det eneste signalement, som kvinden kunne give er, at tyven er en mand, der talte dansk med accent.
Politiet fik desuden i nat klokken 01.54 anmeldelse om igangværende indbrud i en virksomhed på Møllegade i Sønderborg. Da patruljen nåede frem, var tyven dog stukket af.