Guld til 9-årige Nanna fra Aabenraa
Arkiv
9-årige Nanna Bonnichsen fra Aabenraa Taekwondo Klub deltog i weekenden i et større teknikstævne i Schleswig-Holstein.
Stævnet havde deltagelse af mere end 150 Taekwondo-udøvere, der alle skulle vise deres tekniske kunnen inden for den koreanske kampkunst. I Nanna Bonnichsens gruppe var der 13 deltagere, og med en flot og stilsikker præstation lagde Nanna konkurrenterne bag sig og strøg helt til tops. Det var derfor en meget glad pige, der kunne vende hjem fra sit allerførste Taekwondo-stævne med en flot og velfortjent førsteplads.