64-årig påkører ung cyklist i Varde
En kvinde overså mandag eftermiddag en 15-årig cyklende pige
Louise Ritter
Politiet i Varde melder tirsdag morgen om et særdeles roligt døgn. En af de eneste undtagelser er et mindre færdselsuheld mandag eftermiddag i Storegade i Varde.
Her kom en 64-årig kvinde fra Nørre Nebel kørende i sin bil, da hun ville svinge til højre ind i Fiskergade. Desværre overså kvinden en 15-årig pige, der kom kørende på cykel i samme retning som kvinden selv.
Den unge pige slap fra påkørslen med knubs, og var - med politiets ord - meget heldig i situationen.