Unge drenge sparket ned og røvet for cykel
Danni Paulsen
Natten til søndag blev to unge drenge på 16 år overfaldet, da de var på vej hjem fra en fest.
Politiet fik anmeldelsen mandag morgen, da faren til den ene af drengene ringede ind.
Overfaldet skete i på Havnegade i Odense C mellem midnat og klokken fem om morgenen.
De to drenge kom gående med en damecykel, og på Havnegade mødte de ifølge døgnrapporten to udlændinge, som hilste på dem.
Men der var ikke meget høflighed over de to udlændinge, for helt umotiveret sparkede de de to drenge i maven og på benene, stjal deres cykel og kørte derfra.