Vil de blå afvikle det kommunale selvstyre?

Jeg sidder i Kommunalbestyrelsen i Hvidovre på 23. år - heraf de sidste fire år som borgmester. Hvidovre er en forstadskommune, som voksede sig sammen og større i årene efter 2. verdenskrig og består i dag af knap 53.000 indbyggere. Vi har gennem alle årene bevidst valgt det serviceniveau, som vi ville have i vores kommune for vores borgere. Vi har altid ligget højt på skatteudskrivningen for at sikre flere pædagoger i dagtilbuddene, flere undervisningstimer end det vejledende i folkeskolen og grænsen for det personlige tillæg til vores pensionister har været højere end i andre kommuner omkring os. Men det var dengang, hvor vi selv stod for skatteudskrivningen og hvor vores indtægt skulle matche det serviceniveau, vi havde politisk besluttet. Jeg plejer at sige, at der er stor forskel på at være kommunalpolitikker før og efter 2007 - året hvor vi fik den nye Kommunal- og strukturreform. Det medførte blandt meget andet en aftalebaseret økonomi, som hvert år foregår mellem Kommunernes Landsforening og Regeringen. Vi har i Hvidovre i årene efter både reduceret og effektiviseret for mange millioner kroner. Vi har fra 2011 identificeret effektiviseringer, der udgør godt 100 mio. kr. og stadig med det politiske sigte, at fastholde serviceniveauet for de svageste af vore borgere - børn, unge og ældre. Det er nu mere end ti år siden at skatteopkrævningen blev frataget kommunerne. Herefter havde kommunerne ikke længere den fri skatteudskrivning. Nu er det kommuneaftalerne, som regulerer skattestoppet. Vi har helt mistet opkrævning og incassofunktionen til Skat, der desværre ikke har løftet opgaven tilfredsstillende og effektivt.

Vækstkommune

Vi har i årene fra 2011 og til nu vendt et stort underskud på anbringelser af børn og unge til et overskud. Vi har etableret en lang række tidlige og forebyggende indsatser, lige fra Familieliv - et tilbud til alle førstegangsforældre og til Ældreliv - et netværkstilbud til alle ældre og alt herimellem af tilbud, der støtter op om de ressourcer, som nogle familier mangler for at børn og unge får den rigtige stimulering i deres udvikling af deres liv. Vi gør det, fordi vi tror på forebyggelse og samtidig har vi kunne fremvise, at det har været med til at effektivisere og give et plus til vores økonomi. Det kan ikke være et mål, at vi igen skal til at vælge brandslukning frem for at forebygge. Regeringen og blå blok har vedtaget, at kommunerne skal “omprioritere” for 1 % af de kommunale budgetter. Det er et andet ord for at skære ned og give pengene til Christiansborg. Hvidovre er en vækstkommune, der vokser med nye borgere år for år. Det vil sige flere børn og unge og en stigende ældrebefolkning og dermed brug for flere pladser i børnehaver, skoler og plejehjem. Dem har vi selvfølgelig en forpligtigelse til at finde økonomi til at varetage - og det gør vi. Det er her at omprioriteringsbidraget bliver til minusvækst og serviceforringelser. For når vi skal skære en procent af budgettet, kan det kun gøres ved at reducere på den nære kernevelfærd i min optik. Dertil kommer udgifter til flygtninge. Det er dokumenteret, at kommunerne på ingen måde er kompenseret for de faktiske udgifter. Her stilles vi så overfor det urimelige i, at skulle spare på andre udsatte grupper. Vi kan og vil gerne løse opgaven, men det kræver de nødvendige statslige ressourcer hertil.

Giver ingen mening

Jeg bliver meget harm og føler virkelig at det kommunale selvstyre er presset, når Dansk Folkeparti mener, at deres “omprioritering” skal bruges til at sikre ensartethed rundt om i landet. Som om at 98 kommuner og dens borgere er ens? Regeringen og dens støtter er med til at skabe splittelse mellem land og by og spiller os mere ud mod hinanden. Den øger centralismen og tvinger lokalpolitikere til at stå på mål for besparelser, der er blevet os påtvunget. Den nye praksis med at udmønte f.eks. en øremærket milliard til de ældre efter at de kommunale budgetprocesser er afsluttet, synes meningsløs og udstiller indgrebet i det kommunale selvstyre. I Hvidovre har vi valgt at have en værdig ældrepolitik med et forholdsvist højt serviceniveau. Det giver ingen mening, at vi efter budgettet skal anvende ca. 9 mio. kr. ekstra på området efter statsligt diktat. Det kunne jo være, at der var andre områder, der var bedre tjent med et serviceløft ud fra en lokal vurdering. Det udhuler meningen med den årlige budgetproces, som vi i kommunerne bruger så mange politiske kræfter på og budgetarbejdet i øvrigt.

Uretfærdigt og uacceptabelt

Vi har i Hvidovres boligmasse 48 % almene boliger og en befolkning, der har knoklet med meget hårdt arbejde hele deres liv. Det er dyrere at bo og leve i hovedstadsområdet end i provinsen og det er bevist, at folk med lavere uddannelse har en hyppigere tendens, til at blive mere udsat for at få kroniske lidelser og livsstilssygdomme. Det er både uretfærdigt og uacceptabelt, at vi skal omprioritere i kommunerne for at Regeringen og deres støtteparti Dansk Folkeparti kan sænke topskatten, og omfordele økonomien som det passer dem. Og provokerende bliver det, når forskellige ministre på KL-konferencer stiller sig truende op og siger, at det er kommet for at blive, og at vi skal gøre hvad de siger, ellers ender det med at vi styres og reguleres fra borgen. Hertil kunne man med rette stille spørgsmålet om det ikke allerede er tilfældet? Jeg vil til enhver tid gøre alt der er mig muligt for at holde hånden under de svageste i min kommune, men jeg føler mig mere udfordret end nogensinde før. Er det virkelig det, blå blok vil? At kommunernes selvstyre indenfor en kort årrække skal være at læse om i historiebøgerne? I så fald har Dansk Folkeparti og Venstre da for alvor styrket centralmagtens greb om Danmark.