Sammenlægning af to social-demokratiske partiforeninger?
En sammenlægning måske på vej mellem Avedøre og Hvidovre nord
I dag er der fem partiforeninger, nemlig Hvidovre nord, Risbjerg, Avedøre, Dansborg og Hvidovre syd. Hidtil har man nok været noget tilbageholdende omkring sammenlægningsforslagene, bl.a. fordi det måske kunne formindske de mange “arbejdshænder”, der jo er vigtige i det lokale politiske virke, og da ikke mindst op til kommunal- og folketingsvalg. I nabokommunen Rødovre har man således ikke haft de bedste erfaringer omkring en sådan sammenlægning til èn partiforening.
Sammenlægningstanker!
Et lidt vigende medlemstal i enkelte partiforeninger har imidlertid gjort sammenlægningstankerne aktuelle påny. På generalforsamlingen fornylig i Avedøre partiforening lagde man således op til drøftelser og forhandling med Hvidovre Nord om en sådan mulig sammenlægning. Modsat andre steder, har man i Avedøre partiforening nemlig måttet konstatere en medlemstilbagegang, - nu under 100 medlemmer -, hvilket bl.a. betyder mindre indflydelse og at man eksempelvis ikke vil have mandat til partiets kongresser og repræsentantskabemøder.