Fortsæt til indhold

Se familieforestillingen Zappa på Teater Vestvolden

Arkiv
Arkiv

Frit efter klassikeren og ungdomsbogen Zappa viser Teater Vestvolden fredag aften kl. 20 teaterforestillingen Zappa, hvor barndomsvennerne Bjørn, Mulle og Sten møder hinanden igen 40 år senere. Som modne mænd midt i livet.
- Men hvordan husker de hinanden og de ting, der skete?, skriver Teater Vestvolden om stykket.

Alle højdepunkterne er der, fra rovfisken i akvariet til rokokopuden og skovsneglen, når de tre mænd ser tilbage på det, de oplevede sammen, deres venskab og familier og frem til nu. Langsomt må de sande, at der er oplevelser, man måske aldrig vokser fra.

Oplev Bjarne Henriksen, Ulver Skuli Abildgaard og Morten Hauch-Fausbøll i rollerne som de tre venner i den første dramatisering af Bjarne Reuters klassiker. En ren, men barsk historie om at turde se barndommen i øjnene - med voksne øjne.
Aldersgrænse 13 år. Billetter kan købes via Teater Vestvoldens hjemmeside.