Skøjtepiger snuppede fire medaljer til norsk stævne
Danni Paulsen
Seks løbere fra Odense Skøjteklub deltog i weekenden i OSK interskate i Oslo.
Og det var en stor succes, for hele fire medaljer kunne de tage hjem til den fynske hovedstad med.
De tre yngste piger, som alle løber en række over deres alder, løb op til deres bedste og snuppede alle tre podiepladser.
Mia Juel Jensen forbedrede sin egen rekord og vandt rækken, mens Maya Chandler tog sølv
Esther Dalum fuldendte triumfen ved at tage bronzemedaljen.
I U15-Novice-rækken deltog Freja Juel Jensen og Sofie Korsgaard.
Freja løb sig til en bronzemedalje, mens Sofie fik en ærgerlig fjerdeplads.
I den stærkt besatte juniorrække fik Sara Borch Nielsen en 12. plads.