Koncert med landets største klavertalenter
Unge klaver-løver fra konservatoriet giver koncert på Musikskolen onsdag aften
Det er konservatoriets klaverelever og alle fire er de elever hos Søren Rastogi. Programmet består af de mest centrale og elskede komponister i klaverrepertoiret: Chopin, Rachmaninov, Schubert og Scriabin. Man kan glæde sig til virtuos ekvilibrisme og romantisk følsomhed. Programmet spænder over en lang udvikling i klavermusikken - fra Schuberts sangbare impromptuer over Chopins lidenskabelige heroisme til fantastens Scriabins vanvittigt visionære værker. Programmet rummer bl.a. disse værker, Schubert: 2 Impromptus fra op. 90, Scriabin: Etude i Des-dur, Scriabin: Sonate nr. 9 “Black Mass”, Scriabin: 2 Poemes, Chopin: Scherzo i b-mol, Chopin: 1. sats af klaverkoncert i e-mol Rachmaninov: 1. og 2. sats af klaverkoncert nr. 1 De fire pianister hedder Ina Pong Rasmussen, Mikkel Torup, Francesco Barfoed og Peter Guang. Der er lagt op til en pragtfuld oplevelse ved Musikskolens store koncertflygel, Fazioli 278 - en af de største modeller, der findes. Det er næsten tre meter langt og vejer 600 kilo. De studerende introducerer selv værkerne og der er selvfølgelig gratis adgang.