Grill eksploderede og antændte hus
Arkiv
Optænding af en gasgrill udviklede sig torsdag eftermiddag til en tragisk hændelse, som endte med, at et hus på Vardevej stort set nedbrændte.
Branden opstod omkring kl. 17.05, da husets 31-årige mandlige beboer ville tænde en gasgrill, som var placeret i et skur tæt ved en terrassedør. Der sker en eksplosion i gasgrillen, som gør, at skuret bliver antændt. Huset beboere forsøger at slukke branden med vand og våde håndklæder, men det lader sig ikke gøre. Til sidst er man nødt til at søge tilflugt, oplyser Vejle Lokalpoliti.
Huset er mere eller mindre nedbrændt, oplyser politiet videre.