- Vi mangler indsamlere i Hvidovre!
På søndag går omkring 30.000 mennesker på gaden for at samle ind til Kræftens Bekæmpelse. Indsamlerne banker på hos stort set alle husstande i Danmark, men kun hos halvdelen er der nogle hjemme. Kræftens Bekæmpelse i Hvidovre opfordrer alle til a
- Det er fantastisk, at så mange frivillige endnu en gang står klar til at bakke op om landsindsamlingen på søndag. Det er en enorm og meget vigtig støtte til hele Danmarks kamp mod kræft, siger Trine Porret Randahl Larsen, projektleder i Kræftens Bekæmpelse. Ude godt, hjemme bedst I Hvidovre vil omkring 180 frivillige banke på dørene i lokalområdet. Og hos Kræftens Bekæmpelse håber man at komme til at møde så mange som overhovedet muligt. - Opbakningen i Hvidovre er altid overvældende. Vi kommer rundt til stort set alle husstande, og de steder, hvor der bliver lukket op, er støtten og bidragene fantastiske. Men ofte er det desværre sådan, at der kun er nogen hjemme, hos omkring halvdelen. Så i år håber vi, at endnu flere vil åbne dørene og støtte kampen mod kræft, siger Lise-Lotte Dørge, der er leder af landsindsamlingen i Hvidovre. Er man ikke hjemme på indsamlingsdagen, er det muligt at støtte landsindsamlingen via SMS, MobilePay, Swipp og på indsamling.dk. Læs mere på indsamling.dk.
Lokale mobilepay numre
Sidste år kom der 900.000 kr. ind via Mobilepay, i 2014 var tallet 250.000, så der er tale om en eksplosiv stigning. Som noget helt nyt i år, har hver kommune fået et lokalt Mobilepaynummer. Det gør det muligt at se, hvor mange penge der kommer ind på denne måde i den enkelte kommune. - Vi oplever, at færre og færre har kontanter liggende hjemme. Mange er derfor rigtig glade for at kunne betale via Mobilepay, men det betyder jo, at det kan være svært at se, præcis, hvor mange penge der bliver samlet ind i den enkelte kommune. Vi er derfor rigtig glade for, at vi i år har fået lokale numre, så vi kan se, hvor mange penge det enkelte område bidrager med, siger Lise-Lotte. Landsindsamlingen gav sidste år 36,3 millioner kroner til kampen mod kræft. I Hvidovre samlede 170 frivillige indsamlere 229.000 kr. ind, hvilket svarer til, at hver indsamler fik 1363 kr. i indsamlingsbøssen. For hver 100 kroner, der samles ind til landsindsamlingen, går de 60 til forskning, 20 til patientstøttearbejde og 14 kroner til oplysning og forebyggelse. De sidste 6 kroner går til administration. Du kan stadig nå at melde dig som indsamler ved at klikke her indsamling.dk/bliv-indsamler/
SÅDAN SER DU DINE LOKALE TAL:
Du finder resultatet fra sidste års indsamling på indsamling.dk Vælg fanen “Resultater” og dit lokalområde.