Nu skal piraterne ned i sækken
SønderjyskE kan lægge max pres på Aalborg Pirates ved at vinde kvartfinaleseriens kamp tre i aften
Af Peter Rasmussen
Med en føring på 2-0 i serien, og hjemmebane i SE Arena i aften, kan SønderjyskE for alvor lægge pres på de røde pirater fra Aalborg ved at vinde.
Den seneste kamp, i Aalborg, blev kun vundet med en meget smal maginal, og spillerne ved godt at de skal steppe op i aftenens kamp. Til klubbens hjemmeside siger Anders Overmark:
"Det var ikke godt det vi leverede i Aalborg. Vi kom væk fra vores gameplan. Det må ikke ske igen."
Kampen i aften blæses i gang klokken 19.00 og dørene åbnes en time før.