Fortsæt til indhold

- Slaget ikke tabt endnu...

Karl Erik Høholt fortætter dialogen med tafikministeren

Arkiv
Ole A Sørensen

Mødet var en opfølger på det møde de tre parter tidligere har afholdt, og ministeren lovede at se nærmere på, hvilke muligheder der er, for at forbedre den planlagt støjmur langs Allingvej. - Jeg begiver mig ikke ud i at sige noget om noget, jeg ikke har ikke forstand på. Men nu vil jeg spørge Vejdirektoratet og dykke ned i baggrunden for valget af den nuværende støjmur, sagde ministeren blandt andet... I sidste uge modtog borgergruppen Allingvej så en ret så nedslående besked fra ministeren. I svaret hedder det blandt andet: - Banedanmark har oplyst mig om, at de seneste beregninger af støjen viser, at skærmen vil nedsætte togstøjen ved første husrække, så denne kommer til at ligge på 56dB i årsgennemsnit og max 74 dB ved den enkelte togpassage. Dermed kommer skærmen til at ligge et godt stykke under de vejledende grænseværdier på 64 dB for årsgennemsnittet og 85 dB for maksimalstøj ved togpas-sage. Der er derfor ikke forhold, der giver årsag til at monitorere skærmens virkning med henblik på at forbedre dæmpning af togstøj. Banedanmark oplyser også, at skærmen er blevet bestilt og de gennemførte forberedende arbejder for opsætning af skærmen er dimensioneret og 3. parts valideret i henhold til en skærm på 3 meters højde. En forhøjelse af skærmen er derfor ikke mulig uden genberegninger og ændring i det på nuværende tidspunkt gennemførte arbejde. Hvilket i øvrigt vil give årsag til både fordyrelse og forsinkelse af opsætning af skærmen og entreprisen ved tunnelbyggeriet. Projektet er således så langt i udførelsen, at det ikke vil være muligt at anvende støjskærmen ved Allingvej som forsøg af forskellige typer støjskærme...

Nye målinger

Mandag kort før deadline på denne avis lykkes det redaktionen at få fat på Karl Erik Høholt. - Sagen er bestemt ikke død endnu, siger han: - Man bliver simpelthen nødt til at lave nogle nye målinger. - Jeg er i dialog med ministeren og slaget er ikke tabt endnu... Hvidovre Avis vender tilbage til sagen i næste uge.