Medaljerne glippede
Hvidovre Tennisklub måtte nøjes med den utaknemmelige 4. plads
- Det var en lang weekend med kampe både lørdag og søndag, og man står med en moderat skuffelse, fordi vi som har gjort det fremragende, kommenterede træner Jacob Holst efterfølgende. - Vi spillede det bedste, vi kunne og kom med et rent Hvidovrehold. Vi havde ingen udlændinge til at forstærke os. Vi havde regnet med, at svenske Isak Arvidsson skulle forstærke os, men han fik et wild card til en stor svensk turnering, som han i øvrigt vandt, så det var rigtig godt for ham... - Det betød, at Nicolai Ferrigno måtte spille trods en langvarig skade, og han gjorde det rigtig godt. Spændende, hvordan kroppen reagerer oven på hans kraftpræstation. Under alle omstændigheder er det dejligt, at han er tilbage igen... - Jeg synes, det blev stolpe ud for os. Vi var ude i fem match- tie-breaks og tabte alle fem. Det kan næsten ikke lade sig gøre, men det er de berømte marginaler og held/uheld, der spiller ind. Når man ikke kan vinde guld, er det for mig ikke så afgørende, om bliver 3’er eller 4’er. Vigtigst for mig er, at man fremover regner med Hvidovre blandt de fire bedste klubber i Danmark. Jeg er stolt over, at vi i to dage kunne spille på absolut højeste danske niveau. Vi er ubesejret i grundspillet, og vi har fat i noget rigtig positivt i Hvidovre... - Nu ser vi frem mod grussæsonen, hvor jeg også forventer, at vi kommer til at stryge til tops...