Fortsæt til indhold

Vardes integrationsindsats skal nytænkes

Et arrangement skal kickstarte en nytænkning af integrationsindsatsen i Varde Kommune

Arkiv
Arkiv

Varde Kommune modtog sidste år godt 200 flygtninge og vil i 2016 modtage op mod 500 yderligere. Derfor tager Varde Kommune nu initiativ til at nytænke integrationsindsatsen. Det sker i samarbejde med en bred kreds af frivillige og foreninger på et åbent borgerarrangement den 12. marts i Helle Hallerne.
Formålet med initiativet er at få skabt et stærkt partnerskab om integrationsindsatsen, der involverer aktører i både erhvervsliv, civilsamfund og kommunen, så fremtidens integrationsindsats for en bred forankring.
På dagen vil der blive arbejdet med at udvikle nye integrationsideer fra blandt andre borgere, beslutningstagere, flygtninge, foreninger og frivillige.
Ambitionen er, at der efterfølgende skal arbejdes videre med de bedste ideer i grupper, som kan finde sammen om at realisere dem.
Mindst 200 deltagere forventes til arrangementet.