Fortsæt til indhold

Hellere kvalitet end kvantitet

Hvidovre Lærerforenings generalforsamling har sendt en udtalelse til kommunalbestyrelsen

Arkiv
oas@hvidovreavis.dk

Sådan sagde kredsformand Flemming Ernst på Hvidovre Lærerforenings generalforsamling torsdag i sidste uge. - Vi opfordrer samtidig kommunalbestyrelsen til at arbejde for, at der ikke indgås en aftale mellem KL og regeringen om næste års kommunale økonomi, der indeholder et omprioriteringsbidrag, fortsatte han... Det var også hovedpunktet i en udtalelse, som blev vedtaget på generalforsamlingen og med det samme sendt til kommunalpolitikerne, der deltog i KL’s topmøde i Aalborg.

Fælles ”forståelsespapir”

Generalforsamlingen drøftede arbejdsforholdene på skolerne. Der er stor tilfredshed med det fælles forståelsespapir om arbejdstiden, som er indgået mellem Hvidovre Lærerforening og Hvidovre kommune og som er gældende i indeværende skoleår. Der er dog stadig 72 procent af lærerne i Hvidovre, der mener, at de ikke har tid nok til at forberede undervisningen. - Vi vil hellere have kvalitet end kvantitet, sagde Vivian Korsgaard, der er formand for Hvidovre Lærerforenings pædagogiske udvalg: - Derfor opfordrer vi skolelederne og skolebestyrelserne til at udnytte den mulighed, der er i folkeskoleloven, til at veksle noget af skoletiden til tolærertimer. Så bliver skoledagen lidt kortere for eleverne, og der kommer mere kvalitet i de resterende timer. Kvalitet, der blandt andet kan bruges til at forbedre inklusionsmulighederne... Generalforsamlingen vedtog en udtalelse til skolelederne og skolebestyrelserne om dette. På generalforsamlingen blev Flemming Ernst genvalgt som kredsformand, mens Martin Roald-Arbøl og Vivian Korsgaard blev valgt som Hvidovre Lærerforenings to øvrige delegerede til Danmarks Lærerforenings kongres.