En ristet med det hele

”En hotdog, tak. Nej ved du hvad, jeg tager den medister der i stedet, den trænger da i den grad til at blive spist”, lyder det fra en af denne onsdag kunder ved pølsevognen på Nørregade.
Klemt ind i smøgen ud for nummer 10 og 18, mellem Nørregade og Dæmningen, ligger et stykke Vejlehistorie på snart 25. år. Måske mere, måske mindre, for historien fortaber sig lidt i tågerne for pølsemand Svend Nielsen, der selv kun har haft vognen i halvandet år.
Sikkert er det dog; netop her er mange vejlensere over årene stoppet op for at få sig et hurtigt mellemmåltid - en finger med kage, en Karl Stegger med sidevogn, et skinkesøm i åben kano med det hele, en Henning i presenning eller måske en stadionplatte. Og selvfølgelig en Congobajer. Og bliv bare ved selv for du kender sikkert endnu flere slangord for pølsevognsmenuen. Og sikkert navne vi anstændigvis ikke kan skrive her.
Men dette unikke stykke danmarkshistorie, som faktisk stammer fra Tyskland og første gang sås i 1921 i København, synger måske på sidste vers. Nå ja, måske ikke specifikt Svend Nielsens pølsevogn men pølsevognen som et stykke dansk madkultur. Siden pølsevognens storhedstid fra 1950’erne til op i 70’erne er antallet af danske pølsevogne nemlig faldet fra mere end 700 på landsplan til i dag omkring 100. Og langt hovedparten af dem finder man i hovedstaden.

Fremtiden

Så hvad siger den lokale pølsemand? Er han bekymret for fremtiden?
”Bekymret og bekymret – lidt tænker man vel altid over, hvordan fremtiden forløber. Og selvfølgelig kan også jeg mærke, at vi har konkurrence fra midtbyens mange andre spisesteder og cafeer. Pølsevognen appellerer jo ikke ligefrem til dem, der kommer i byen for at få sig et udpræget sundt måltid mad med masser af fibre og råkost – men omvendt så sælger vi kun de bedste, hjemmelavede slagterpølser fra Kajs Pølser i Silkeborg og brød fra den lokale bager her i vognen. Så hvis du ikke indtager alle dine måltider hernede hver dag, så skulle jeg nu mene, at du ikke tager skade af en god pølse en gang imellem”, siger Svend Nielsen med et smil.
”Pølsevognen er jo det hurtige måltid, den lille pause hvor du stopper op i måske 5-10 minutter og lader tankerne falde på plads, inden du skal videre. Og her kommer alle slags mennesker. Direktøren med den store månedsløn og ham der måske knapt kan finde penge til en pølse, men for hvem det bare lige er et lyspunkt sådan at forkæle sige selv med en ristet pølse eller en hotdog. Og så er det altså ikke – efter min vurdering – særlig dyrt. Vi har lavet enhedspris på det hele, så for bare en 20’er kan du få taget den største sult. Og med ordentlige råvarer vel at mærke, fortsætter pølsemanden. Eller den lokale tarmpusher, skinkekaptajnen, Fætter Fars eller slangetæmmeren for lige at dvæle ved pølseslangen.
I 80’erne måtte man af og til høre sætningen ”Kender du en pølsemand?”, når folk ikke gad høre mere - så må pølsemanden lægge øre til meget snak fra kunderne?
”Det er meget forskelligt. Nogle af kunderne vil rigtig gerne snakke, og mange kunder kommer man jo til at kende i en eller anden grad. Og selvfølgelig skal du som pølsemande ikke være bange for at spørge lidt til kunderne – for du finder hurtigt af det, hvis ikke de har lyst til at snakke. Og så tier man bare stille. Mere kompliceret er det ikke, smiler Svend Nielsen og vender sig mod eftermiddagens næste kunde.
”En ristet med det hele, tak”.