Fortsæt til indhold

Ser frem til at møde Gladsaxe i bedst af fem

Hvidovre Fighters møder Gladsaxe i kvartfinalen i slutspillet - spiller hjemme både lørdag og søndag

Arkiv
ebo@hvidovreavis.dk

Hvidovre får i stedet en mindre rejse, da holdet allerede tirsdag aften spiller den første kamp på udebane i Gladsaxe kl. 20.15. Lørdag spiller holdet hjemme kl. 19 og igen søndag kl. 15. Der spilles bedst af fem, så det hele kan være afgjort på søndag. - Det handler om at vinde tre kampe og besejre tre modstandere, så har man vundet 1. division, lød det fra træner Jesper Andersen efter kampen mod Amager. - Vi har haft det svært mod Gladsaxe i grundspillet. Vi har tabt to gange, og de lod os vinde i den seneste, da de så kunnne få lov til at møde os i slutspillet. Lige meget, hvordan grundspillet var endt, havde der været fordele og ulemper i forhold til de modstandere, vi skulle møde. Jeg ser frem til at møde Gladsaxe, der har et godt hold og rækkens bedste angriber. Deres 1. kæde er meget målsøgende, og den skal vi lukke ned. Der er ikke grund til ikke at gøre det hårdt for dem. Jeg mener, vi fysisk og teknisk er et bedre hold, men jeg havde da gerne set, at vi som hold havde fungeret bedre, end vi gør i øjeblikket. Der er spillere, der sætter holdets aftaler til side for at gøre de ting, de selv synes, og den holder bare ikke. Hvis vi kunne se, at det var den enkelte spillers ideer, der gav målene og sejrene, spillede vi naturligvis på den måde. Det ser vi ikke, så derfor skal vi tilbage til konceptet... - Spiller vi som aftalt, er det ikke tilfældigheder, der afgør kampene. Om selve kampen mod Amager er der at sige, at begge hold trak lidt i håndbremsen. Der var ingen grund til at risikere skader eller karantæner, og det bar kampen tydeligt præg af. Vi fik en fantastisk start med to hurtige mål af Alexander Emil Edelskov og Thor Andersen, men blev også straffet i vores undertal. Axel Hellqvist scorede til 3-1... - Jeg håber, at vi starter den nye turnering, som et slutspil er, med at vise, at vi har et hold, hvor alle spillere får rettet ind...