Fortsæt til indhold

To unge sigtet for handel med stoffer

Arkiv
Af Simon Carlson

Politiet i Kolding ransagede i går en lejlighed på Tvedvej.
Årsagen var en mistanke om handel med stoffer på adressen, og den mistanke viste sig at holde stik. Politiet kunne således konfiskere 140 gram hash, 1,5 gram skunk, 1,8 gram kokain og 7 gram MDMA - et stof beslægtet med amfetamin.
De 140 gram hash var pakket, så de var klar til videre distribuering, hvilket naturligvis forstærker mistanken om handel med stoffer, oplyser lokalpolitiet i Kolding.
Ved ransagningen anholdt politiet to unge mænd på henholdsvis 25 og 20 år.