Fortsæt til indhold

Cyklistforbundet fik ny formand

Arkiv
Arkiv

Ved generalforsamlingen valgte næstformand Finn Ivo Heller, også efter eget ønske, at træde ud af bestyrelsen efter mange års virke og engagement i mange af forbundets aktiviteter. Øvrige valg til bestyrelsen var alle genvalg. Fremover vil Finn Ivo Heller fortsætte som foreningens repræsentant i “Det Grønne Råd” og som medlem af foreningens Trafik- og Miljø Udvalg.

Svært at finde afløsere

Som følge af Finn Ivo Hellers tilbagetræden, vil den gennem 15 år afholdte “CykelTrafikLegeDag” udgå fra foreningens lokale aktiviteter - foreløbig i 2016, da det ikke har været muligt at finde en person til at overtage ansvaret og koordineringen af aktiviteten. Foreningens anden store årlige aktivitet “Store Cykeldag” fortsætter som hidtil og afholdes i år den 12. juni. Tidligere arrangør Annabel Voller har valgt at overgive ansvar og koordinering til nye kræfter, og takker alle samarbejdspartnere og involverede for det gode samarbejde gennem flere år. Inden generalforsamlingen talte 1. viceborgmester i Hvidovre Kommune, Mikkel Dencker, om “Hvidovre Kommune en Cykelby - fremtidens visioner”. Der var i forbindelse hermed både spørgsmål og livlig debat.