Tyve gik grundigt til værks i Kirkegade-villa
En villa i Kirkegade har blandt andet mistet Koglen-lampe og B&O højttalere ved et indbrud
En villa i Kirkegade har i løbet af de seneste dage været udsat for en omfattende indbrud. Tyvene har skaffet sig adgang til villaen ved at opbryde et vindue.
Ved indbruddet, der er sket mellem fredag kl. 10.00 og onsdag aften kl. 20.00, er blandt andet forsvundet en Koglen-lampe, B&O højttalere, en designlysestage, en lænestol og en MacBook computer. Den endelige opgørelse har politiet endnu ikke.
Også flere kælderrum har haft ubudne gæster blandt andet på Ingemanns Allé, hvor politiet har modtaget anmeldelse om et indbrud, men forventer at få flere, da fire rum har vist sig at være opbrudt. Fra det ene rum er tyven løbet med en vase, en brødkurv og to loftslamper af mindre værdi - med andre ord ikke noget stort udbytte.
Også et kælderrum i Storegade har haft indbrud. Kort efter midnat onsdag aften blev to unge mænd på 15-20 år set løbe fra stedet. De blev tilsyneladende forstyrret midt i deres forehavende, for de slap ikke af sted med noget.