Fortsæt til indhold

Syv nye fartdæmpende bump etableres her i foråret

Arkiv
Ole A Sørensen

Teknik- og miljøudvalget godkendte på sit møde tilbage i oktober 2015 forslaget til etablering af supplerende bump på Dybenskærvej. Men også på Kløverprisvej er der behov for yderligere bump i bestræbelserne på at få dæmpet bilernes hastighed. Kløverprisvej er en del af hastighedszonen på 40 km/t i Hvidovre Nord. I 2015 er der målt hastigheder på Kløverprisvej mellem Rebæk Plads og Hvidovrevej. Hastighederne viste sig desværre at være for høje. Det ønskede Københavns Vestegns Politi, at der skulle gøres noget ved. Vej- og Parkafdelingen har derfor foreslået, at der etableres bump i de tre indsnævringer ved Plovheldvej, Ørager og Markleddet, hvilket Københavns Vestegns Politi har godkendt. Der er i dag bump i indsnævringerne ved Planteheldvej og Ladefyldvej, hvilket ikke har været fartdæmpende nok. Vej- og Parkafdelingen etablerer bumpene i det kommende forår. De fire bump på Dybenskærvej og de tre bump på Kløverprisvej vil overslagsmæssigt koste 210.000 kr.