Fortsæt til indhold

Sildebord med fællessang

Så brød festen endelig ud i semifinaleserien. Mestrene er tilbage i kampen

Arkiv
Af Peter Rasmussen

Da SønderjyskE, med mindst mulige marginal, tabte kampen i Esbjerg forleden, skulle der flere end 40 skud på mål til at udløse de fire lyseblå scoringer.
Da der var spillet halvandet minut af søndagens kamp i den kogende SE Arena, var der scoret to gange på tre skud. Det var med andre ord et tændt og effektivt mesterhold, der rejste sig og meldte sig tilbage i kampen om billetter til årets finale.
Nu var der tændt op under de 4753 kampklare fans på lægterne, og resten af kampen gav de to holds supportere hinanden en herlig slutspilskamp - ganske som spillerne på isen gjorde det.
Kampen blev for alvor afgjort i anden periode, hvor Esbjerg var tæt på at gøre comeback i matchen. Ført med en scoring, der dog blev underkendt for offside i målfeltet, og siden med en scoring der kom på tavlen. Det gav lidt rislen ned af de lyseblå rygge på fantribunerne, men så svarede de danske mestre igen. To scoringer mere satte tingene på plads. Med sejrscifrene 4-1 er SønderjyskE tilbage i kampen, der allerede fortsætter i morgen i Granly Isarena i Esbjerg.