Fuld fokus på slutspillet
Hvidovres volleyballherrer storspillede, men tabte til Marienlyst
- Jeg står med en følelse af skuffelse samtidig med, at jeg har set holdet spille på absolut højeste niveau, kommenterede træner Martin Olesen efterfølgende. - Hvis jeg deler kampen op, spillede vi halvdelen af forløbet blændende. Ved 19-15 til os i tredje sæt var det marginaler, der gjorde, at vi ikke fik det afgørende sæt hjem. Måske slap vore kræfter op, og måske var det Marienlyst, der skruede ekstra op for gassen. Men vi var tæt på det helt store resultat, og det tager vi med i slutspillet... - På fredag kl. 20 møder vi i Brøndbyhallen grundspillets vindere fra Gentofte, og så på søndag venter Lyngby samme sted blot kl. 15. For os er der fuld fokus på de forestående kampe. Vi har vist, at vi kan spille på højeste niveau, og det er nu, vi skal kulminere og få gavn af alle de timer, vi har lagt i træningshallen...