110 pensionister bliver haveløse, når der bygges

Kærsmindebadet lukkede sidste år, og området, der ejes af kommunen, ønskes omdannet til boligområde. Derfor foreslår Miljø og Teknikudvalget nu at de fredfyldte haver lader livet til fordel for boliger. Det berører brugere dybt, og de kan ikke forstå at de ældre endnu engang får frataget et gode


I budgetforliget for budget 2011-2014 fremgår en forventet salgsindtægt på ca. 10,9 millioner kroner ved salg af Kærsmindebadet med omkringliggende arealer. Dette beløb ligger til grund for at man i udvalget har valgt scenarie D, som inddrager pensionisthaverne og freder Kærsmindeparken. Dette scenarie er man godt trætte af i pensionisthaverne, hvor formand for haverne Edel Marie Stjernvik er ked af det.
"Jeg er da ked af, at de vil nedlægge vores haver. Dette her er et fællesskab, et sted, der holder de ældre i gang som ellers ville sidde derhjemme og ikke foretage sig noget", siger hun, da Din Avis er forbi lige inden Påske.
Der er efterhånden ved at komme gang i folk efter vinterpausen. Jørgen Bjerregaard fræser sin have, så den er klar til forårssåningen, og både Gunnar Schrøder Larsen og John Hansen er også ved at komme i jorden efter vinterens grublen over, hvad der skal gøres i jorden i år. Begge er medlem af bestyrelsen for haverne, og de er mildt sagt ikke begejstret for kommunens planer.
"Folk kan komme her og ordne deres haver i eget tempo. Selvom mange har skrantende helbred, kan de stadig holde ved deres haver, for kan de ikke den ene dag, så kommer de bare dagen efter. Mange får også ordnet deres haver på en stol, så der er noget for enhver herude", siger John Hansen.
Gunnar Schrøder Larsen er overbevist om, at haverne er med til at holde folk i gang.
"Ellers havde de bare siddet hjemme og kikket ud i luften. Her kommer de og får det fællesskab, der holder dem i gang", fortæller han.
Men hos Miljø- og Teknikudvalget er man af den overbevisning, at hvis det er fællesskabet det drejer sig om, kan man få det ved at være sammen i Kærsmindeparken, som bevares netop til rekreativt område, hvor mange seniorer de senere år har dyrket blandt andet krolf.
Formand for udvalget Frank Nørgaard siger:
"Som jeg har forstået det, er haverne et socialt samlingssted for områdets beboere. Men der vil vi foreslå i stedet for, at parken bliver det samlingssted, hvor man mødes og har noget socialt", siger han.
Men det er ikke kun områdets beboere, der samles i haverne. John Larsen bor for eksempel i Vangdalen, Gunnar Schrøder Larsen bor i Vorup og Edel Marie Stjernvik bor også et stykke væk fra haverne. Så samværet i haverne er altså for hele byen, der mødes om fælles interesse nemlig havebrug.
"Og jeg interesserer mig selv ikke for krolf, så det ville jeg slet ikke deltage i, hvis det er det kommunen vil have", siger John Hansen - Gunnar Schrøder Larsen nikker sammentyggende - han interesserer sig heller ikke for sporten.
"Og mange herude vil slet ikke kunne holde ud at dyrke sport. De har ikke fysik til det. Men her i haverne kan de komme og gøre tingene i deres eget tempo. Og det er en fuldtidsbeskæftigelse - krolf er vel kun et par timer om ugen. Og nu vil kommunen tage vores sociale liv fra os", siger John Hansen.

Andetsteds
I referatet fra sidste Miljø og Teknikudvalgsmøde står der om området, at det ikke er omfattet af en lokalplan. Området er i kommuneplanen udlagt til offentlige og rekreative formål.
Da omdannelse fra offentligt og rekreativt område til boligområde er en større ændring af kommuneplanen, er der gennemført fordebat fra 3. august til 7. september sidste år. Der blev afholdt borgermøde 25. august, hvor ca. 100 borgere deltog og debatterede områdets fremtid. I løbet af fordebatten kom der 12 høringssvar fra borgere og foreninger, som omfatter en række konkrete idéer og ønsker til områdets anvendelse. Et af høringssvarerne var fra Edel Marie Stjernvik, som formand for haverne. Hun skrev blandt andet:
"Vi håber inderligt, at der stadig vil være plads til vores lille rekreative og sociale hjørne i den fremtidige omlægning af området, og at kommunen tænker det ind i projekteringen".
Og kommunen har tænkt videre:
"Jeg synes ikke, at det giver nogen mening at flytte haverne, da jeg jo har forstået, at det er områdets beboere, der benytter stedet", siger Frank Nørgaard formand for Miljø- og Teknikudvalget.
Altså ingen erstatning for haverne selvom referatet lægger op til, at man muligvis vil kunne finde egnede arealer andet steds i byen.
"Men det skal være til at komme til", siger Edel Marie Stjernvik.
"Der er mange, der ikke har bil, og de er afhængige af, at de kan komme med en bus. Men hvis du spørger mig, vil det jo også være en udgift for kommunen, at skulle etablere haver andet steds. Der skal lægges vand og kloakering og der skal bygges fælleshus", siger hun.
Men selvom der bliver etableret haver andet sted i byen, vil det ikke blive det samme, mener de tre.
Brugerne på stedet betaler hvert år 150 kroner for at have en have, og man er godt klar over, at man er priviligeret.
"Det er jo et helt enestående tilbud, det ved vi godt. Men jeg er da ked af, at kommunen nu vil fratage os det tilbud", siger Edel Marie Stjernvik.
"Som om de íkke tager nok fra de ældre", siger John Hansen.

Lovlig nedlæggelse
Pensionisthaverne udgør i alt ca. 1,7 hektar, af det samlede areal, der nu skal bebygges.
Haverne blev oprindelig oprettet som skolehaver andetsteds i byen, og i 1961 blev haverne flyttet til den nuværende placering på Gørrilds allé. Foruden enkelte småskure fra denne tid og et fælleshus er området ubebygget. Siden 1973 har kommunen stillet arealet til rådighed som pensionisthaver. Det er forvaltningens vurdering, at daghaverne ikke er kolonihaver i kolonihavelovens forstand, da de ikke kan bebygges, hvormed haverne lovligt kan nedlægges.
Miljø og Teknikforvaltningen samt udvalget foreslår, at planlægningen tager udgangspunkt i scenarie D.
Sagen blev drøftet på Økonomiudvalgsmøde tirsdag i denne uge, hvor Din Avis på grund af deadline ikke kunne nå at få resultatet herfra med. Sagen går videre til Byrådsmødet mandag 4. april.