Fortsæt til indhold

- Skuffende at ministeren ikke lytter til støjramte borgere...

- Men vi kæmper videre for en højere støjskærm langs Allingvej, siger Hvidovres borgmester...

Arkiv
oas

Det fremgår af de svar ministeriet har sendt til Folketingets transportudvalg, til Hvidovres borgmester og til en række borgere i Hvidovre. I svarene fastholder ministeren, at der vil blive bygget en tre meter høj støjskærm: “Den støjskærm, der er under udførelse nu, lever op til kravene i anlægsloven”, skriver transportminister Hans Christian Schmidt blandt andet i sit svar. Dermed afviser ministeren at imødekomme et ønske fra Hvidovre om at forhøje støjskærmen, så den bliver fem meter høj og skærmer de omkringboende borgere for både jernbane- og motorvejsstøjen. Med den valgte løsning bliver kun støjproblemet fra jernbanen løst. Borgmester Helle Adelborg er ikke imponeret: - Svaret fra transportministeren kom i en uge, hvor Vejdirektoratet offentliggjorde en undersøgelse, der viser, at støj fra eksempelvis en motorvej er langt farligere for naboerne, end man hidtil har gået ud fra - samt at en del danskere hvert år dør som følge af støj. Derfor virker det absurd, at Hvidovre og Hvidovres borgere må nøjes med en løsning, der afhjælper støjgener fra den kommende Ringstedbane, men at borgerne stadig må leve med motorvejsstøjen. Det er ganske enkelt ikke godt nok... Borgmesteren understreger, at Hvidovre Kommune vil fortsætte arbejdet for en bedre støjafskærmning langs motorvejen. Det sker blandt andet i samarbejde med Vestegnens Trafikforum.