Foreningen Fremtid og Håb fortæller om børnehjem i Sumbawanga
Fremtid og Håb, der arbejder for at give gadebørn i Sumbawanga i Tanzania en bedre tilværelse, inviterer alle interesserede til årsmøde i Vejle.
"Kom og vær med og hør om gadebørnenes liv og reetableringen af deres liv på børnehjemmet Bethania Childrens Village," lyder opfordringen fra Fremtid og Håb.
Fremtid og Håb er en lille organisation med 450 medlemmer. Det organisatoriske arbejde i Danmark drives alene af frivillige kræfter. Lige nu søger foreningen efter seniorvolontører, der vil rejse til Tanzania og give en hånd med i arbejdet på børnehjemmene.
Fremtid og Håb driver to hjem for gadebørn i Sumbawanga i Tanzania. Målet med arbejdet er, at give børnene en fremtid ved at give dem en uddannelse, lade dem vokse op i et trygt og omsorgsfuldt miljø og give dem et kendskab til kristendommen.
Årsmødet starter med klokken 10 med gudstjeneste i Vejle Frimenighed. Efter gudstjenesten er der fælles frokost. Herefter indbydes alle til Fremtid og Håbs årsmøde. Det foregår i Vejle Frimenigheds lokaler på Finsensvej 18 i Vejle.