Petanque-spillere åbnede sæsonen
Arkiv
Forleden holdt AAIG petanque det årlige åbningsstævne for medlemmerne i dejligt forårsvejr.
40 spillere mødte frem terrassen ved banerne på Vestvejen i Aabenraa til hyggeligt samvær og petanquespil. Stævnet var start på sommersæsonen. Der spilles tirsdag og torsdag fra kl. 18.30 samt lørdag fra kl. 13 fra 7. april til 1. oktober.
Følgende seks spillere vandt tre kampe: Arnold Christensen, Ilse Jacobsen, Andreas B. Petersen, Hans Henrik Petersen, Georg Ahrends og Flemming Atzen. Bedste med 2 vundne kampe blev Ingelise Rohloff.