Polske håndværkere stjal værktøj fra byggeplads
To polske håndværkere blev dømt for henholdsvis tyveri og hæleri ved retten i Odense
Arkiv
To polske mænd på henholdsvis 42 og 46 år blev fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Odense i dag. De to stod anklaget for at have stjålet og videresolgt værktøj fra en byggeplads i Langeskov.
De to modtog i retten en straksdom. Den ene erkendte, at han havde stjålet værktøj fra byggepladsen, og han blev idømt 60 dages fængsel og blev udvist af landet med indrejseforbud i seks år.
Den anden erkendte hæleri og fik en betinget fængselsstraf på tyve dage.
Anklageren i sagen, Signe Gråkjær Petersen, er tilfreds med udfaldet.
"Jeg synes, det ligger godt i tråd med den praksis, der er på området," siger hun.