Mørke timer med indbrud i Kolding og Vamdrup
Arkiv
Der har været indbrud rundt i Koldingområdet i løbet af lørdag aften og natten til søndag.
Men ikke alle steder lykkedes det tyvene at få et udbytte med.
I en villa på Hegnet i Tved gik en alarm, og måske var det med til, at der ikke blev stjålet noget. Der blev til gengæld stjålet lidt kontanter, da der lørdag aften var indbrud i en villa på Hvide Hus i Vamdrup.
Desuden fik Sydøstjyllands Politi også melding om et indbrud i en virksomhed på Albuen i Kolding, men det vides endnu ikke, om noget blev stjålet.