Fortsæt til indhold

Kommunen hugger flis for dig

Arkiv
Arkiv

Har havearbejdet resulteret i en bunke afhuggede grene og stammer, der skal skaffes af vejen? Så kan Hvidovre Kommune hjælpe med i hvert fald at få reduceret bunkerne til flis, der kan gøre nytte på anden vis i haven.
- Du kan få flishugget stammer og større grene i uge 16 og 17 fra den 18. april til og med 29. april 2016. Flishugningen foretages på vejen, ud for den enkelte ejendom. Flishugningen omfatter stammer og grene med en diameter på mellem 3 cm og 15 cm, og med en længde på 1-3 meter og uden større sidegrene og uden rødder. Der kan IKKE flishugges grene fra nåletræer, buske og mindre grene, rådne og smuldrende grene eller sammenfiltrede grene, lyder det fra Hvidovre Kommunes Vej- og Parkafdeling.
Tilmelding til flishugning skal ske senest mandag d. 11. april 2016 og kan ske via kommunens hjemmeside.