Fortsæt til indhold

Muligvis nattelivspatruljer på vej alligevel

Arkiv
Danni Paulsen

Den seneste uge har Lokalavisen Odense sammen med mange andre medier skrevet om gruppen Soldiers Of Odin.
LÆS OGSÅ: POLITI OM FREMMEDFJENDSK BORGERVÆRN: VI HAR IKKE REGISTRERET PATRULJERINGER

En gruppe, der vil patruljere i nattelivet som en slags borgerværn, og som er blevet koblet til diverse højreekstreme fraktioner.
Den politiske kobling er tilsyneladende blevet for meget for Soldiers Of Odin, der som konsekvens har valgt at nedlægge organisationen afdeling i Danmark.
LÆS OGSÅ: VIL VÆRE MEDLEM AF SOLDIERS OF ODIN: POLITIET ER TIL GRIN

På Facebook skriver Soldiers Of Odin kort og godt:
"Vi lukker S.O.O support. Grundet alt den negative omtale. Når det ikke er det, vi står for."
Til TV Øst siger talsmand Arne Andersen, at omtalen er blevet for meget.
"Vi har brugt enormt meget tid på at skulle bekæmpe de påstande. Derfor er vi blevet enige om, at vi hellere vil bruge vores tid på at hjælpe folk, frem for at bruge vores tid på at slås med medierne."
Nedlæggelsen af Soldiers Of Odin er dog ikke ensbetydende med, at der ikke kommer patruljer ud i nattelivet.
Til det sjællandske medie fortæller talsmanden nemlig, at op mod 120 medlemmer har forenet sig i en ny gruppe, der kalder sig for "Nattevægterne".
"Det har hele tiden været vores formål at skabe ro og orden i nattelivet, så derfor har vi valgt at starte en ny forening og hviske tavlen ren," siger Arne Andersen til TV Øst.