Fortsæt til indhold

"Jeg drømte om at komme ind og score"

Drøm blev til virkelighed for unge Mikkel Hedegaard - indskifter og matchvinder

Arkiv
Af Peter Rasmussen

Ét eneste spilleminut. Så lidt spilletid har 19 årige Mikkel Hedegaard fået indtil nu i denne sæsons superliga. Lad os bare gætte på, at det bliver til en del mere i fremtiden.
For den unge mand fik da sat et meget tydeligt støvleaftryk på søndagens topkamp på Sydbank Park. Kun få minutter efter sin indskiftning bragede han en halvflugter i nettet langt udefra. Et mål som må kandidere til årets mål på stadion i Haderslev - og et mål, der bankede det sidste søm i ligkisten for gæsterne fra heden.
"Jeg sad faktisk derude på bænken og tænkte hvor fedt det kunne være at komme ind og score. Men at forestille sig, at det var det som skete er bare for vildt," sagde den unge indskifter efter kampen.

Mikkel Hedegaard fejrer sin scoring.