Fortsæt til indhold

DØDSFALD

Arkiv
Arkiv

Lissie Jensen er født og opvokset på Frederiksberg, og hun flyttede til Hvidovre i 1973 sammen med sin mand, den gamle landsholdsbokser og kendte bokseleder fra Hvidovre B.K. Knud Jensen og deres søn Søren, hvor den lille familie boede i et hus på Gl. Køge Landevej. Lissie arbejdede i mange år lige indtil sin pension som bogholder sammen med nonnerne på Sct. Josephs Hospital på Nørrebro. I sin fritid var hun i en årrække kasserer for Hvidovre B.K. Boksning var ikke ukendt for Lissie, idet hun er datter af den gamle formand for Valby I.K. Gunnar Andersen, som i øvrigt blev afløst på formandsposten af Lissies mand Knud Jensen, som ledede én af landets stærkeste bokseklubber dengang i 1960 - 70’erne. Knud Jensen døde for syv år siden, hvor de solgte deres hus på Gl. Køge Landevej, og Lissie boede indtil sin død i en dejlig lille lejlighed i Lille Friheden. Bisættelsen finder sted fra Strandmarkskirken på onsdag den 23. marts kl. 14.00.