Fortsæt til indhold

Endnu en weekend med mange indbrud

Listen over indbrud er igen lang efter en weekend

Arkiv
Louise Ritter

Heller ikke den netop forgangne weekend var nogen undtagelse, når det kommer til indbrud i Varde Kommune - desværre.
Blandt andet har Johansen Byg på Stålværksvej i Varde haft ubudne gæster. Fra værkstedet er stjålet diverse el-værktøj.
Også villaer i Janderup og Outrup har haft "besøg". Begge steder er tyven løbet med smykker - i Outrup blandt andet med to vielsesringe.
I Højgårdsparken i Varde har en daginstitution været udsat for indbrud - uden udbytte dog.
I Blåvand har et bowlingcenter været udsat for indbrud. Her er tyven stukket af med kontanter fra blandt andet flere spilleautomater. Politiet kan ikke oplyse beløbet.