Fortsæt til indhold

Topopgør på nationalstadion

Det er stadig lidt underligt at skrive SønderjyskE og topopgør i samme sætning, men tabellen lyver ikke

Arkiv
Af Peter Rasmussen

Når bolden fløjtes i gang i Parken i dag klokken 16.00 er der topopgør på plakaten. Alka superligaens nummer ét og tre mødes i dyst om tre point.
Da AaB fredag slog FC Nordsjælland, overtog nordjyderne rækkens andenplads. Ellers havde det været et mod to i dag. Københavnske løver imod de slesvigske. En kamp med én klar favorit, men også med en modstander, der har spillet gode kampe imod gode hold i denne sæson. FCK har de lyseblå aldrig slået i en ligakamp, men hvorfor ikke lade i dag være den første.
Selvtillid er der i hvert fald tilpas meget af i lejren hos Årets Træner, Jakob Michelsen. I ugens løb er der endda kommet mere hæder til truppen idet Nicolaj Madsen blev kåret til Månedens Spiller i marts måned.
På minussiden, op til kampen, er at Tommy Bechmann ikke er klar til kampen. Med hans egne ord kunne han måske godt havde spillet, men det er besluttet at han skånes til næste hjemmekamp imod AGF. Nok en rigtig god disposition idet AGF på hjemmebane nok giver større chance for sejr end de hvidklædte københavnere i Parken.
Der er intet at tabe. Det er bare med at klø på. Og las os så få den overraskelse i eftermiddag!!