Fortsæt til indhold

Damerne vandt nøglekampen

Meget skal gå galt hvis HIF's damer ikke er at finde i 2. division til efteråret

Arkiv
Arkiv

- Vi dækkede Gladsaxe helt forkert, men det fik vi rettet til, og så var det os, der var bedst, fortalte træner Martin Thomsen efter kampen. - Vi førte 13-8 ved pausen, og det var efter, vi fik styr på forsvaret og løbet kontraerne. Det fortsatte i 2. halvleg, hvor vi midtvejs i 2. halvleg trak yderligere fra til 20-10, og så var den kamp reelt afgjort. Vi kom i undertal, hvor Gladsaxe gik frem og "mandsede" to af vore bagspillere, og det fortsatte resten af kampen, som blev en noget rodet forestilling... - Christa le Coour spillede en meget klog angrebskamp, hvor hun virkelig viste sig frem. Mia Dam var god i begge ender med fine screeninger og god til at fange indspillene. Med sejren ser det rigtig fornuftigt ud. Det var en nøglekamp for begge hold, men vi var det bedste hold... ebo@hvidovreavis.dk