Fortsæt til indhold

HIF havde mulighederne

Topholdet Brabrand havde én chance og fik et point med hjem - HIF møder Aarhus Fremad Skærtorsdag kl. 15 på stadion

Arkiv
ebo@hvidovreavis.dk

Midtvejs var det Daniel Holm, der headede på tværs efter et indlæg, men igen var der ingen HIF-ere i brændpunktet. Generelt havde HIF det svært på den sidste fjerdedel af banen, hvor Brabrand stod meget massivt og dybt. Kort inde i 2. halvleg blev det 0-1. Et frispark til Brabrand fik lov til at passere til det bageste område, hvor bolden blev lagt ind modsat med knæet. Målet satte lidt mere tempo i Hvidovre, der havde svært med at lukke det kompakte Brabrand forsvar op. Daniel Holm fik endnu en god mulighed efter endnu et godt oplæg fra Nicholas Marfelt, men hans skud blev reddet til hjørnespark. Kort efter blev der begået frispark mod Frederik Emil Andersen. Kristoffer Wichmann sparkede bolden fladt i mål. Frederik Emil Andersen fik kort efter den samme mulighed som Daniel Holm havde haft og med samme resultat. De sidste 20 minutter blev noget febrilske med panikagtige løsninger. De lange og hurtige afleveringer fandt sjældent deres endestation, men i overtiden havde Alexander Lazerevic en kæmpe mulighed efter et godt indlæg, som blev headet kraftfuldt mod mål, men også lige der, hvor Brabrands målmand lige kunne nå at det yderste af fingrene på bolden. - Langt hen ad vejen fik vi arbejdet os godt ind i kampen og skabt nogle fine muligheder, kommenterede assistenttræner Christian Jensen efter kampen. - Jeg synes, vi burde have fået tilkendt mindst et straffespark, men dommeren havde en anden mening. Deres mål burde aldrig have været scoret. Vi har haft fokus på dødbolde, og så blev vi straffet alligevel! - Men vi fik rejst os som hold, og det er vigtigt på den lange bane... Skærtorsdag kl. 15 møder HIF igen et Aarhus mandskab, idet Aarhus Fremad gæster Kæmpernes Arena. De kommer med en frisk sejr på 1-0 over AB.