Unge tændte bål i pavilion
Mikkel Hansen
Politiet fik i går ved 20.30-tiden et tip om, at omkring ti unge hyggede sig med bål i Kongevejsparken i Sønderborg.
Bålet var tændt inde i den nyopførte pavilion.
Da politiet nåede frem, var der kun tre piger tilbage; en 20-årig fra Høruphav, en 20-årig fra Skovby samt en 19-årig fra Sønderborg.
De fik en opsang og blev bedt om at slukke bålet.
Pavilionen i Kongevejsparken blev indviet i efteråret efter en tidligere pavilion nedbrændte under ukendte omstændigheder.