Brødrene Olsen er support når Sir Cliff kommer til Vejle
Når Sir Cliff Richard gæster Byparken i Vejle til sommer, bliver det med Brødrene Olsen som support.
Brødrene har været med i Det Danske Melodi Grand Prix ikke mindre end 9 gange og i år 2000 vandt de med kæmpehittet ”Smuk Som Et Stjerneskud”. For første gang i 37 år vandt de desuden den internationale sejr hjem til Danmark med den internationale version ”Fly on the Wings of Love”.
Albummet af samme navn solgte mere end 200.000 eksemplarer og var dermed det bedst sælgende album i 00’erne. Nu kan de to succesfulde brødre så opleves i Byparken i Vejle til sommer, hvor de er opvarmning for ingen mindre end selveste Sir Cliff Richard.
Det er et helt enestående CV, som Cliff Richard kan præsentere, som rummer film, musicals, koncerter, TV-shows, musikudgivelser m.m. Med mere end 58 aktive år bag sig er han uden sidestykke en af de største kunstnere nogensinde – den ultimative popstjerne! Det er fx de færreste bands eller soloartister, som kommer bare i nærheden af et bagkatalog på hele 101 albumudgivelser og 123 singlehits. I oktober 2015 fejrede Cliff Richard sin 75-års fødselsdag med en udsolgt koncert i Royal Albert Hall i England. Her gav han en enestående koncert, som viste, at Cliff Richard er i storform, og at han er klar og glæder sig til at møde sine danske fans den 6. august 2016 i Byparken i Vejle.
”Cliff Richard Loves Denmark”, som hans management har udtalt i forbindelse med lanceringen af denne koncert.