70 ÅR
Arkiv
I lørdags Den 2. april rundede Socialdemokratiets tidligere partisekretær, Steen Christensen, Markleddet i Hvidovre, de 70 år. Steen Christensen, der gik på pension i 2011, er historiker af uddannelse, og var i fem år lærer på Arbejderhøjskolen i Esbjerg, inden han blev international sekretær i Socialdemokratiet. I 1984 tiltrådte han som partisekretær, og nåede at arbejde sammen med tre formænd - Anker Jørgensen, Svend Auken og Poul Nyrup Rasmussen, inden han i 1997 blev ansat som sekretariatsleder i U-landssekretariaet, - fagbevægelsens bistandsorganisation. Steen Christensen er stadig aktiv som socialdemokratisk "græsrod", men det meste af pensionisttilværelsen går dog med at være en aktiv morfar for fem børnebørn.